|
Jeg har altid lige fra min barndom haft hund, men min første pudel,
en mellempudel, kom i huset i marts 1979, og det første kuld hvalpe (mellempudel)
så dagens lys i 1982. Der kom jeg også på udstilling første gang. Her så
jeg storpudlerne, og så var jeg forelsket. Sådan en måtte jeg
have - den havde jo alt det jeg forventede af en hund.
Min første
storpudel kom så i hus i 1984 (Saltbæks Black Ophelia). I 1986
fik jeg mit kennelmærke HØYANTA, og jeg havde det første kuld
storpudelhvalpe. Fra dette kuld beholdte jeg en pragtfuld sort tæve -
Høyanta Black Lady Angelique. Jeg har aldrig siden haft en med den
personlighed. Selv om mange kom godt op på siden af hende.
I 1988 beholdt jeg min første hvide tæve (Høyanta White Comtesse
Chaminn). Hun blev mor til mange dejlige hvalpe, der fik nye hjem i Tyskland, Frankring og selvfølgelig først og fremmest i Danmark.
Hun blev også mor til min første hanhund Høyanta White Joker i
1992, og til multich. Høyanta White Moonlight Loveaffair i 1994.
Han rejste som hvalp til Tyskland, hvor han dannede grundlaget for en
nystartet kennel (Vom Strahlenden Sternchen).
I 1993 købte jeg min første sorte han (Pin Up Panthers Black
Silhuet) og Joker samt Blackie, blev hurtig champions og turnerede
sammen med mig i ind- og udland. De blev også fædre til mange dejlige
hvalpe hos mig, men også i både ind- og udland.
I 1995 stoppede jeg med mellempudlerne og valgte udelukkende, at have
storpudler, men udvidede så med farverne abrikos og sølvgrå.
Mine hunde lever i hus og have som familiemedlemmer sammen med 1-2
kuld hvalpe om året, der når de rejser hjemmefra, er vaccinerede, samt dyrlæge undersøgt
med sundhedsattest.
Jeg forsøger, at give hvalpene så god en start som muligt, så de
vokser op som harmoniske hvalpe, der er meget i hænder. Når de rejser,
er de vant til de ting, der normalt foregår i et hus, samt har været med
på by tur.
Nu har jeg ikke så mange hunde mere, er heller ikke helt ny mere, men
fortsætter med at opdrætte sunde, glade storpudler så længe jeg kan.
Anna Høyer |